Af Jill Grenaae

Når man tænker på at anskaffe en hvalp, er der  1000 spørgsmål, der melder sig. Man er usikker på mangt og meget, bl.a. på hvordan man sikrer sig, at den hvalp, man anskaffer er sund og rask, og har haft en god opvækst hos opdrætteren. Her kan du læse om nogle af de overvejelser, man bør gøre sig, og om de forventninger man bør have til hvalpens opvækst i de første 8 uger af dens liv. Forhåbentlig får du her svar på nogle af dine spørgsmål, så du kan komme videre med  at anskaffe dig "verdens bedste kammerat".

Hvad er en DKK stambog, og hvad skal man med den?

    

 At hvalpen er stambogsført I Dansk Kennel Klub vil sige, at den har en stamtavle; at den selv, dens forældre og øvrige forfædre alle er registreret med navn og afstamning af Dansk Kennel Klub. Det betyder også, at hvalpen er opdrættet af en opdrætter, som er medlem af Dansk Kennel Klub og er forpligtet til at opdrætte under hensyntagen til klubbens anbefalinger for opdræt.  Med en flergenerationers stamtavle til rådighed er det muligt for opdrættere at styre udenom indavl, som kan skade ikke bare det enkelte individ, men også racens generelle sundhed på lang sigt. Stamtavlen er også et uvurderligt avlsredskab, når det gælder om at kombinere individer, som supplerer hinanden med hensyn til ønskede egenskaber – f.eks. sundhed og godt temperament, og undgå at kombinere individer man har mistanke om, vil kunne producere afkom med uønskede egenskaber. En stambog er altså noget, man skal værne om og sætte pris på. Den har absolut sin berettigelse, og er oftest et tegn på, at opdrætteren har tænkt over den kombination af forældredyr, som er medgået til at opdrætte et kuld hvalpe. Er man selv uerfaren som opdrætter og vil prøve at trække et kuld hvalpe på sin tæve, er stambogen også et rigtig nyttigt redskab. Man kan med den i hånden søge hjælp hos en erfaren opdrætter, som gerne hjælper med råd om hvilken han, der vil passe bedst til netop ens egen tæve. På den måde er man, med det kuld hvalpe man opdrætter, med til at holde en høj standard for racen.


  Dansk Kennel Klub  er langt den største stambogsførende klub i Danmark, og hører under FCI , Federation Cynologique Internationale. FCI er den internationale sammenslutning af stambogsførende organisationer, altså kennelklubber, fra en lang række lande. En hund med en Dansk Kennel Klub stambog har automatisk sin stambog godkendt i alle øvrige FCI-lande. Den vil i kraft af dette kunne deltage i udstillinger og prøver i samtlige FCI-lande og få resultaterne registreret i DKK. Det er kun muligt at få registreret meriter i DKK, som er opnået på udstillinger og prøver, arrangeret af nationale kennel klubber, som er medlem af FCI, eller af disses "underafdelinger", specialklubberne, som f.eks. for terriernes vedkommende Dansk Terrier Klub .

 
Alle hvalpe, der opdrættes af en Dansk Kennel Klub registreret opdrætter, er stambogsregistrerede. De må kun sælges med DKK stamtavle, og stamtavlen skal altid følge hvalpen.

 

 Grunden til at jeg betoner dette er, at det ind imellem sker, at man som opdrætter kontaktes af folk, som leder efter en australierhvalp, og ikke mener, at en stambog er nødvendig. Det sker også, at man ind imellem hører, at personer, som sælger hvalpe uden stamtavle, insisterer på, at en stambog da bestemt er et helt ligegyldigt stykke papir, som man dog oftest kan få med, imod at man betaler en højere pris for hvalpen. At dette er et rigtig dårligt argument, fremgår vist af ovenstående, og det kan i øvrigt tilføjes, at selve DKK stamtavlen og registreringen af hvalpen i Dansk Kennel Klub langt fra er den største udgift, når man opdrætter en hvalp, og at begge dele er inkluderet i hvalpens pris. Det samme gælder den lovpligtige id-mærkning af hvalpen. Hvalpe skal være id-mærket med micro-chip, før end de kan stambogsregistreres i DKK, og før dette er sket, udleveres hvalpenes stambøger ikke til opdrætteren.  En DKK stambogsført hvalp vil således altid være id-mærket.


Hvad kan, eller bør, man forvente, når man køber hvalp?

 

 Hvalpene skal naturligvis være sunde og raske. De skal være ved godt huld, have klare øjne*, være blanke i pelsen, legesyge, trygge og tillidsfulde overfor mennesker ikke mindst opdrætteren. De skal vokse op, hvor der er mennesker omkring dem, være vant til hverdagslyde, til at være i hænder og til at blive behandlet kærligt og med forståelse for deres behov. De skal have legetøj til rådighed og mulighed for at løbe omkring og få brugt kræfter og udfolde de naturlige stadier i deres udvikling. Der skal ligeledes være rent omkring dem. Mad- og vandskåle skal tydeligt bære præg af at blive rengjort dagligt, tæpper og senge skal være rene, og aviser skiftes, når de er snavset til.

 

 Hvalpe må rejse fra deres mor, når de er 8 uger gamle. På det tidspunkt bør de have været igennem 3-4 ormekure, og være vaccineret og sundhedsundersøgt hos en dyrlæge. Papirer på vaccination og sundhedsundersøgelse bør følge hvalpen.

 

 De fleste opdrættere sælger deres hvalpe med en såkaldt Dansk Kennel Klub købsaftale. Det er en skriftlig aftale, som bekræfter salget/købet af den enkelte hvalp, og hvor det kan anføres, hvis der er specielle forhold, der gør sig gældende for hvalpen eller købet. Det kan f.eks. dreje sig om særlige aftaler imellem opdrætter og køber (avlsaftaler, udstillingsaftaler, tilbagekøbsret ell. lign.), eller om nedslag i pris p.g.a. en fejl (f.eks. bidfejl). Købsaftalen er en sikkerhed for både opdrætter og hvalpekunde, således at der ikke senere kan opstå tvivl om omstændighederne omkring købet/salget af hvalpen.

 

 Overdragelsen af en hvalp til dens nye familie bør være fulgt af en grundig indføring i korrekt pasning og pleje af hvalpen, både mundtligt og skriftligt, og helst i god tid, så hvalpekøberen kan forberede sig på at skabe de bedst mulige rammer omkring den nye hvalp. Endvidere bør hvalpen have en forsyning med af det foder, den er vant til at spise, og køberen skal have god vejledning i hvordan hvalpen skal fodres.

 

 Er disse ting i orden omkring købet af hvalp, er der al mulig grund til at tro, at opdrætteren har gjort sit alleryderste for at sikre, at den hvalp man bringer med hjem, vokser op til at blive et godt eksemplar af racen. Derefter er det faktisk blot op til en selv som hvalpeejer at sørge for at bygge videre på et godt fundament.

 

*Det skal bemærkes, at australske terrierhvalpe ofte, når pelsen begynder at gro frem foran øjnene, vil få lidt rindende øjne. Dette betyder intet, og vil stoppe, når hårene bliver lange nok til at de kan plukkes væk, men der må naturligvis aldrig være tale om, at der er hverken pus fra øjnene eller kager af indtørret flåd omkring dem, eller om at øjnene er uklare.

    


Udskriv denne side