Går du med en opdrætter i maven? - så læs lige her…..

 

Det lyder ofte som om, det er rigtig yndigt og  en smal sag, men dertil vil jeg, som mangeårig opdrætter, gerne knytte nogle kommentarer og advarende ord, som jeg opfordrer dig til at overveje, hvis du tænker på at opdrætte et kuld hvalpe.

Tæven

Der er mange ting, der skal overvejes nøje, før man parrer sin tæve. Som udgangspunkt skal tæven virkelig have noget at tilføre racen både med hensyn til sundhed, temperament og udseende. Derfor er det utroligt vigtigt, at tæven er gennemsund og det er der ingen, som er bedre til at konstatere end en dyrlæge. Bestil derfor tid hos dyrlægen og bed ham/hende om at foretage et grundigt sundhedstjek af tæven, som omfatter en undersøgelse for patella luxation (løse knæskaller, som kan være arveligt) sammen med alt det ”gængse” som tjek af ører, øjne, mundhule og tænder, hår og hudlag samt poter og negle. Udover dette bør dyrlægen også mærke mælkekirtlerne igennem for eventuelle knuder samt lytte på hjertet og tjekke for navle- eller lyskebrok. Konstaterer dyrlægen, at en eller flere ting ikke er i orden, og er det noget, som kan påvirke tæven i forbindelse med fødsel og hvalpepasning eller nedarves til – og forringe livskvaliteten hos – hvalpene, bør man efter min mening under ingen omstændigheder avle på tæven.

 

Det næste, som er vigtigt at overveje, er om tæven har et korrekt og racetypisk temperament; Hun skal i det daglige være glad, fri og nysgerrig og ikke uforholdsmæssigt nervøs eller opfarende. Dette er utrolig vigtigt, da tæven ikke blot nedarver sit temperament til hvalpene, men også påvirker dem med sin adfærd i deres første 8 leveuger. En tæve, som man ikke kan stole på og som er aggressiv overfor mennesker eller andre hunde, (uden at den har påviselig grund til det) bør ikke gå i avl.

 

Endelig er det ligeså vigtigt, at tæven er et pænt eksemplar af racen og at hendes udseende stemmer overens med racestandarden. Derfor bør man få tæven bedømt på en eller flere udstillinger, hvor erfarne dommere bedømmer dens fortrin og kan påpege dens svage punkter. Dette kan være til stor hjælp, når man skal til at vælge en avlspartner til sin tæve.

 

Er tæven sund og rask og vil man gå videre med sine planer om at parre hende, er det nu, hun skal have en ormekur, ligesom man skal sikre sig, at hendes vaccinationer er up-to-date.

 

Hanhunden

Når man skal vælge faderen til sit kommende kuld, gælder de samme forhold. Han skal være et pænt og typisk eksemplar af racen, have et godt og stabilt temperament og være kernesund.

 

Typisk skal man have tegnebogen op af lommen og betale i omegnen af en hvalps pris for en parring og så kan man lige så godt stille store krav til den vordende fader, der, ligesom tæven, bidrager til hvalpene med 50% af sine gener.

 

Som ingen vist kan være i tvivl om, opdrættes der kun få aussiehvalpe i Danmark og derfor er det for racens skyld super vigtigt, at alle ikke parrer med de samme hanner og at man er åben overfor også at tage udenlands og parre sin tæve. Her er opdrætternes hjemmesider til stor hjælp, når man skal finde den rette han, men vær ude i god tid. Der er ikke noget mere ærgerligt end at finde den helt rette han, og så opdage, at han bor i Sverige eller Norge, og at man derfor skulle have rabiesvaccineret og blodprøvetestet sin tæve for at kunne rejse til hannen med hende. En procedure, som, fra vaccination og til blodprøven kan tages, tager minimum 120 dage. Husk i øvrigt også, at det altid er klogt, så vidt det er muligt, at møde hanhunden frem for bare at se ham på et foto og husk også at det er en god ide at spørge til hans sundhedsresultater (typisk knæ og øjne), inden man bestemmer sig endeligt.

 

Gældende for parringer foretaget efter 1. januar 2013

Avlsrestriktioner:
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler

Avlsanbefalinger:
For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Terrier Klub’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

Indført 1. januar 2013
 

Parring, drægtighed og fødsel

Er man først nået dertil, at alt er i orden, tæven er frisk og sund og man har fundet den ideelle han, skal tæven parres. Det forekommer at være en nem affære, men det er nu ikke altid, det er så ligetil. Det gælder om at ramme præcis det rette tidspunkt, som er 48-60 timer efter, at tæven har haft ægløsning. Skal man til udlandet og parre, er det derfor en god ide, at få dyrlægen til at tage en progesterontest på tæven, så man kan se præcis, hvor langt hun er i sin løbetid, og så man ikke risikerer at komme til hanhunden for sent. Skal tæven parres tættere på ”hjem”, kan man gøre det samme eller forlade sig på, at hanhunden ved, hvornår det optimale tidspunkt er. Man kan under ingen omstændigheder gennemtvinge en parring og selvom man synes, at man venter og venter og intet sker, ved hanhunden, såfremt han er normal, allerbedst når det er tid.

 

Når så tæven er parret, vil der gå ca. 5 uger før man kan se på tævens omfang, om hun er drægtig. Er man utålmodig, kan man vælge at lade hende scanne på 21-22 dagen efter parring, fostrene vil da være synlige i livmodervæggen.

 

En drægtig tæve skal have et ekstra lødigt foder, typisk det samme gode foder, som man har tænkt sig at fodre sine hvalpe med, når de når 4-ugersalderen.

 

En tæve går drægtig i ca. 9 uger og oftest foregår en aussiefødsel uden de store problemer, OFTEST, men ikke altid og derfor SKAL man være til stede, når tæven føder, så man kan hjælpe til og evt. tilkalde dyrlægen, hvis der opstår komplikationer. Man skal også være indstillet på at kunne hjælpe tæven med at pakke hvalpene ud af fosterhinderne, suge dem rene for slim og tørre dem, ligesom man skal holde øje med, at der er ro i hvalpekassen og at alle dier og er mætte samt, ikke mindst, at tæven ikke lægger sig på hvalpene, så de kvæles. Desuden skal man holde rent i hvalpekassen, sørge for rene tæpper og aviser og for at der er lunt og trækfrit, hvor hvalpene ligger. Man skal også sørge for, at tæven får opblødt mad og masser af væske og, særligt i starten, gerne havresuppe, som kan hjælpe med at få mælken til at løbe til. Der er ikke tale om at stille maden ned til tæven og så labber den ellers i sig – den går ikke. Den skal fodres 4 gange dagligt og, særligt i starten, håndfodres, hvis den ikke er så vild med at spise. Mad og væske SKAL den have, for det er det, der giver mælken til hvalpene.

 

Hvalpenes første 8 uger

Fra hvalpene er ca. 3 uger gamle skal de ud af hvalpekassen, ud at bevæge sig rundt og få styrket musklerne og fra ca. 3½-4 uger skal man starte på at fodre, først med søbemad (A-38 og blendet opblødt foder) og siden med forskelligt andet – 4 gange dagligt. Når der kommer noget ind, kommer der nødvendigvis også noget ud, har tæven 6 hvalpe, kommer der mindst 4 bæer pr. hvalp pr. dag, det er – som absolut minimum - 24 bæer, der skal samles op og vaskes af efter hver dag - og nat. Aviser, som man skal have samlet en masse af, fordi de bruges til at lægge i hvalpegården, skal skiftes mange gange dagligt og madskåle skal rengøres og tæpper vaskes. Dertil skal hvalpene have ormekur og have klippet kløer ca. hver uge og allervigtigst: de skal være i hænder mange gange dagligt, så de præges godt og udvikler sig til trygge og glade individer. Alt afhængigt af vejret, skal de udenfor hver dag fra de er ca. 4-5 uger. Er det vinter, kan det være et stort problem med koldt vejr og regn, slud og sne.

 

Senest når hvalpene er 3 uger, skal papirerne til stambogsføring være indsendt til Dansk Kennel Klub, og man kan samtidig bestille købsaftaler, som man udfylder sammen med hvalpekunderne, når de kommer og henter hvalpen. Ved samme lejlighed skal de selvfølgelig også have den hvalpevejledning med, som man har brugt mange timer og måske dage på at udfærdige, så man kan sikre sig, at hvalpen får den bedst mulige start hos sin nye familie.

 

Når hvalpene er 7 uger gamle, skal de til dyrlægen til deres sundhedstjek og 1. vaccination. Det er en uskreven regel blandt hvalpe, at uanset hvor velluftede, de er, skal de gøre stort og småt i transportburet på vejen til dyrlægen, så man må have godt med køkkenrulle og vådservietter med, hvis man ikke vil mistænkes for at være en ravnemor.

 

Ind imellem alt dette, skal man have kontakten til og besøgene fra hvalpekunder, som selvfølgelig gerne vil komme på besøg og se vidunderne. Mange kommer fast en gang om ugen, sjældent samtidig, og bliver gerne et par timer, hvor de hygger med hvalpene og får en kop kaffe og lidt hjemmebag – ofte bliver det Brugsens, for der er ikke meget tid tilovers til de store udfoldelser i køkkenet. Det er hyggeligt, både for hvalpene, køberne og opdrætteren og en god lejlighed til, at køberne kan få masser af gode råd og vejledning med hjem og forberede en god hjemkomst for hvalpen, men det er en tid man, som opdrætter, skal regne med at kunne sætte af.

 

Når hvalpene er 8 uger gamle, rejser de hjemmefra og man kan slappe af, lige bortset fra, når man enten ikke har fået dem alle solgt, eller når et par stykker skal blive længere, fordi deres nye familie er på ferie, venter på ferie eller lignende. Hvorom alting er, rejser de på et eller andet tidspunkt (om ikke andet, når de dør af alderdom) og man kan som opdrætter endelig kravle frem fra sit skjul og genoptage sin normale tilværelse. Dog med den ikke uvæsentlige ændring, at man som opdrætter har et ansvar, både overfor de hvalpe, man har opdrættet og overfor deres ejere, som gør at man, hvis man er RIGTIG opdrætter, bekymrer sig for hver eneste hvalp, man har opdrættet og står til rådighed med råd og vejledning indtil hvalpene 14-16 år senere drager deres sidste suk, forhåbentlig mætte af dage og efter et godt hundeliv.

 

Det, jeg har medtaget her, er normaltilstanden, når man har et kuld hvalpe, jeg har ikke nævnt noget om kejsersnit, syge hvalpe, sygdom hos tæven efter fødslen, hvalpekøbere, som springer fra deres bestillinger efter at man, fordi man troede, at hvalpen var bestilt, har afvist 10 andre søde familier. Jeg har heller ikke nævnt noget om hvalpe, som har, eller udvikler, defekter, om hvalpekøbere, som af den ene eller anden grund ikke kan beholde deres hund, om hvalpe, man har solgt, der bliver kørt over eller kommer ud for andre ulykker osv. osv. Alt det, man kan risikere at komme ud for som opdrætter – også selvom man kun opdrætter 1 kuld.

 

Synes du stadig, det lyder sjovt, yndigt og nemt at opdrætte et kuld hvalpe? Så vær så god at gå i gang, det ER faktisk sjovt, hvis man tager sit opdræt seriøst og sit ansvar alvorligt og kan stå for mosten, men sig ikke, at du ikke er advaret!

 

Jill Grenaae

 

 


Udskriv denne side